Vandanalyser

VANDANALYSE:

Offentliggørelse af drikkevandskvaliteten
I henhold til Drikkevandsbekendgørelsen (BEK nr 1147 af 24/10/2017) skal vandværkerne årligt rapportere vandkvaliteten til forbrugerne. Så hermed følger oplysninger om Hornsyld Vandværk.

Seneste analyseresultat kan ses ved at følge dette link: Vandanalyse

Følger man ovenstående link for man den lange forklaring. Den korte version er: Vandet fra Hornsyld Vandværk er godt og rent!

Vandets hårdhed
Til dig, der installerer opvaske- eller vaskemaskinen og vil indstille den efter vandets hårdhed: Vandet fra Hornsyld Vandværk har en hårdhed på ca 14 °dH – altså ”temmelig hårdt”.

Drikkevandets hovedbestanddele

Lugt og smag
Drikkevand skal være velsmagende og frit for lugt, bortset fra lugt og smag af eventuel klor. Lugt og smag angives på vandanalysen som en subjektiv bedømmelse.
Temperatur
For høj temperatur på drikkevandet påvirker smagsindtrykket og kan give risiko for bakterievækst. Der er ikke vandkvalitetskrav til temperaturen, men en bemærkning i bekendtgørelsen: “Det bør tilstræbes, at vandet højst er 12° C ved taphanen”.

pH
pH er et udtryk for vandets surhedsgrad, således at en pH-værdi på 7 svarer til neutral reaktion, over 7 er vandet basisk eller alkalisk, og under 7 er det surt.
Ledningsevne
Ledningsevne eller konduktivitet er som inddampningsresten (se nedenfor) et udtryk for vandets indhold af opløste salte og benyttes som en hurtigmetode til kontrol af saltindhold.
NVOC
NVOC er en engelsk forkortelse for Non Volatile Organic Carbon – ikke flygtigt organisk kulstof – og er en såkaldt samleparameter, det vil sige en størrelse, der angiver forekomst af flere forskellige stoffer eller stofgrupper, hvori kulstof indgår som organisk kulstof. Som oftest er NVOC udtryk for naturlig forekomst af blandt andet humusstoffer, men kan også være et tegn på forurening. NVOC erstatter det tidligere målte “permanganattal”.
Hårdhed, totalt
Som nævnt bestemmer calcium og magnesium vandets totale hårdhed – et stort indhold giver hårdt vand, et lille blødt vand. Hårdheden opgives i tyske hårdhedsgrader, ° dH, og vandet kan karakteriseres efter følgende skala:
0°-4° dH meget blødt, 4°-8° dH blødt, 8°-12° dH middelhårdt, 12°-18° dH temmelig hårdt, 18°-30° dH hårdt, over 30° dH meget hårdt.
Blødt vand kan give korrosionsproblemer, mens hårdt vand medfører større sæbeforbrug og kalkudfældninger. Der stilles ikke separate vandkvalitetskrav til hårdheden, men en bemærkning i bekendtgørelsen: “Vandets hårdhed bør ligge mellem 5° og 30° dH”.
Ammonium, NH4+
Forekomst af ammonium kan være tegn på forurening, men har ofte andre årsager. Råvandets ammoniumindhold vil ved korrekt vandbehandling omsættes via nitrit til nitrat under ret stort iltforbrug og medvirken af mikroorganismer. I rentvand i kemisk balance bør der ikke forekomme ammonium, da en eventuel ufuldstændig omsætning vil fortsætte ukontrolleret på ledningsnettet med blandt andet nitritdannelse til følge. Hvis vandet ikke filtreres på vandværket, kan ammoniumindhold op til 0,50 mg/l accepteres, men nitrit skal i så fald kontrolleres på ledningsnettet.
Jern, Fe
Jern er det stof, som man først og fremmest ønsker at fjerne ved vandbehandlingen, idet for højt indhold i det rene vand giver de mest iøjnefaldende gener: aflejringer i ledningsnet og armaturer, gener ved tøjvask og ved afsætninger i kummer og vaske, dårlig smag og uklarhed. Forhøjet jernindhold er dog sjældent sundhedsskadeligt, selv om der under uheldige omstændigheder – iltfrie forhold – kan skabes mulighed for vækst af jernbakterier. Visse steder i landet kan jernet være humint bundet – det vil sige bundet til organiske humussyrer, og det kan da være vanskeligt ved en traditionel luftning og filtrering at fjerne jernet fuldstændig.
Mangan, Mn
Mangan forekommer ofte sammen med jern og forårsager lignende ulemper som jern (se ovenfor), men i mindre mængde. Mangan på ledningsnettet kan vise sig som et sort, lidt olieagtigt fedtet stof. Det behandlede vand bør derfor være helt manganfrit.
Klorid, Cl-
For højt kloridindhold kan give smagsproblemer – vandet smager salt ved ca. 400 mg/l, risiko for korrosion med deraf følgende opløsning af tungmetaller, tæring i varmtvandssystemer med mere. Specielt i Danmark, hvor der er mulighed for saltvandsindtrængning og saltholdige jordlag, er det vigtigt at holde kloridindholdet i hver enkelt boring under kontrol
Nitrat, NO3-
For stort indhold af nitrat i drikkevand kan være sundhedsskadeligt, navnlig for spædbørn, idet nitrat i børns fordøjelsessystem bevirker, at ilttilførslen via de røde blodlegemer nedsættes, og børnene bliver “cyanotiske” – “blå” – børn. Der er desuden påvist en vis forøgelse i antallet af mavekræfttilfælde hos patienter fra områder med forhøjet nitratindhold i drikkevandet. Nitrat i rentvand, i mængder mindre end 5-10 mg/l, er normalt og stammer som regel fra ammoniumomsætning (se “Ammonium”). Nitrat i råvand kan – sammen med forekomst af nitrit – være tegn på forurening, og vandet må i så fald vurderes med omtanke. Visse steder i landet kan forekomst af nitrat dog være af geologisk oprindelse, blandt andet på grund af nedsivning gennem jordlag, der ikke reducerer eller tilbageholder nitrat. Det er da vigtigt at holde skærpet opsyn med vandets mikrobiologiske tilstand, fordi organiske mikroforureninger, specielt pesticider, så også vil kunne forekomme.

Nitrit, NO2-
Nitrit i vand er som regel en ustabil forbindelse, der stammer fra omdannelse af ammonium på den ene eller anden måde. Hvis nitrit påvises, selv som spor, i en frisk prøve af råvand, er det tegn på forurening og mikrobiologisk aktivitet. Forekomst af nitrit i rentvand behøver derimod ikke at betyde forurening, men kan forekomme under visse driftsforhold. Det nævnes i bekendtgørelsen som en mulighed som følge af fornyelse af filtermaterialer med tilføjelsen: “men bør indskrænkes mest muligt”. Højt nitritindhold kan i øvrigt virke hæmmende på blodets iltoptagelse.
Fluorid, F-
Indhold af fluorid i drikkevand virker forebyggende over for caries – huller i tænderne, og tandlæger mener, at det gunstigste indhold til dette formål er cirka 1,2 mg/l. Til gengæld anses et blot lidt højere indhold for at være sundhedsskadeligt.

MIKROBIOLOGISKE PARAMETRE

Coliforme bakterier
Denne gruppe bakterier er som regel ikke sygdomsfremkaldende i sig selv, men trives de samme steder som de sygdomsfremkaldende bakterier og kaldes derfor “indikatorbakterier”. Påvisning af coliforme bakterier tages som et tegn på forurening, og ved forekomst skal der foretages yderligere undersøgelser.
Escherichia coli (E. coli)
E. coli forekommer i varmblodede dyrs og menneskers tarmkanal, og forekomst i drikkevand indikerer en frisk forurening med tilløb fra kloak, septiktank, mødding, gylletanke og lignende med deraf følgende risiko for tilstedeværelse af sygdomsfremkaldende bakterier. Parameteren blev i tidligere bekendtgørelser kaldt “Termotolerante coliforme bakterier”.
Kimtal ved 37° C
Bakterier, der kan vokse ved legemstemperatur, kan være sygdomsfremkaldende eller ledsaget af sygdomsfremkaldende bakterier, og der har aldrig været tolereret mere end et par stykker i godt drikkevand, når det forlader vandværket. På ledningsnettet kan højere værdier forekomme, navnlig i store installationer.
Kimtal ved 22° C
Dette kimtal giver udtryk for antallet af “kuldeelskende” bakterier – jord- og vandbakterier, forrådnelsesbakterier med flere, der kan være naturligt forekommende i naturen, og som lever af vandets indhold af organisk stof. De er sjældent sygdomsfremkaldende, men må dog ikke forekomme i for stor mængde, blandt andet af hensyn til svage personer. Det er vigtigt at iagttage pludselige ændringer i kimtallet. Kimtallet blev tidligere målt som “Kimtal ved 21° C”, men det er den samme gruppe bakterier, der vokser frem.

Tørre facts
Se det var en masse tørre tal og facts.
Hvis du er nået hertil, kan du heraf udlede, at Prøvelaboratoriet fortæller at resultaterne overholder kravværdierne til drikkevand. Summasummarum: Du har godt vand og rigeligt af det fra Hornsyld Vandværk i vandhanen.